Foredrag og inspiration
Bestil en inspirerende oplevelse med den kendte eventyrer og sejler Jens Selin Als, der fortæller om sine eventyrlige bedrifter på vandet og om sit livssyn. Om hvordan man sætter og når høje mål, mål på den anden side af hvad man tror man kan.
Foredraget vil tage os gennem de mange overvejelser og beslutninger der skal gøres før man kan begive sig ud på eventyr og drage paralleller til andre livs valg. Derudover vil det give et enestående indblik i hvilke fysiske og psykisk strabadser man oplever når man er helt alene i over 30 dage på en lille båd på Nordatlanten, et af de mest udfordrende havområder i verden, med alt fra storm til vindstille, isbjerge og tåge.
Jens’ inspirerende fortælle måde og dybe indleven vil, udover at give deltagerne en enestående spændende oplevelse, samtidig give inspiration til at du selv ser på dine grænser og forholder dig til om der er et eventyr du skal udleve.
Jens Selin Als født (Jens Als Andersen) i 1958, er fysisk handicappet efter en arbejdsulykke som 15-årig, hvor han brækkede ryggen. Trods dette har han krydset Nordatlanten 3 gange alene i sin sejlbåd, vundet flere internationale og nationale mesterskaber indenfor sejlsport og inden for sejlads for handicappede, blandt meget andet, vundet sølvmedalje ved de Paralympiske Lege og Verdensmesterskabet. Med en uddannelse som civiløkonom har han haft en succesfuld karriere med ledende stillinger i danske virksomheder.
I 2013 var Jens medstifter af Sailing Sclerosis Foundation og Oceans of Hope, der giver mennesker der er hårdt ramt på livet, mulighed for ved at indgå i et meningsfyldt fællesskab om bord på en båd. I 2014/15 sejlede Oceans of Hope rundt om jorden, med Jens som skipper en del af turen. Besætningen bestod af mennesker der lever med Multipel Sclerose.
Foredraget tager ca. 2 gange 3 kvarter med en kort pause, med løbende spørgsmål og efterfølgende debat efter aftale.
Der vises en billedeserie på egen pc. I sørger selv for fremviser, bord, strøm, lærred og eventuelt lydanlæg.
Ring for pris.